Jeg glæder mig, for nu skal jeg ud og luftes. Jeg skal nemlig til stævne. Altid er jeg pakket godt og ordentligt ned i bilen hos min beboere. Vi kommer altid først, så derfor kan jeg stå flot og sikkert, når de andre arriverer. Det plejer altid at gå godt, så jeg tager det roligt, for ingen af mine andre venners beboere plejer at fumle med opsætningen. De næste kommer, alt gå flot. Ud af bilen, op at stå, ud af bilen o.s.v., men hvad er nu det?
Ovre på den yderste fløj kommer et meget lille 2-mands spidstelt til syne. Flere af beboerne går derover, er der problemer? Nej, alt går vel. Inderteltet kommer fint op, men hvad er nu det? Folkene begynder at kigge sig omkring og nu begynder der at komme skræk i deres øjne. Åh Gud! Oversejlet mangler, er det glemt hjemme eller hvad? Nu begynder de at tage ting ud af bilen. Du alt forbarme sig. Hvor meget skal der være i det lille telt? Mon beboerne skal sove i det fri.
Det bliver værre og værre, nu ligger de og kravler rundt mellem græsstråene. Kære venner, et oversejl er for stort til at gemme sig et sådant sted! Nu kravler der ydermere en ind i underteltet. Det er for meget ! Hov, ser jeg glæde i øjnene. Hvad nu? Ligger den selv samme person ikke og roder inde under teltet, – ude fra. Hvad ser jeg? Oversejlet! Åh, nej, tænk at slå telt op oven på en sammenrullet oversejl. Nå, I ved, for mange kokke o.s.v. Så kom det op.
Det er da godt, der ikke er kommet så mange fremmede telte endnu. Men hvad er nu det? Begynder de nu ikke at tage pløkkerne op igen? Hvad ser der? Jeg græmmes! De har glemt afstandsreglen. Sådan, nu er det oppe igen, men hvor vil de gøre af alle deres pakkenelliker. Dragter, campingbord, gasapparat, drømmesenge, dyner, privat tøj samt alt det løse? Ikke noget problem, vi har jo fællesteltet. Ja, op med det så her kan blive lidt orden. Hvad hører jeg? Er det længe siden, det har været oppe og har ejeren ikke sat mærker på stængerne.
Åh gru! Det går aldrig godt! Nå, de plejer at kunne samarbejde. Nu står 4 personer med hvert sit hjørne. Det ser godt ud. Hvad nu ? Er der et lille stykke for meget ? Åhh !!! Det er for lille til at passe til et hul i den anden side. Så, nu farer 10 mennesker forvildet rundt og hiver ud og sætte ind, medens 5 mennesker kommer med gode råd. Mærker jeg lidt negative strømninger ? Nu begynder en af den at grine, og en kommer gud hjælpe mig med et kamera og så det værste.
Fremmede folk kommer med tilråb. Jeg er så flov, at mine stænger er helt røde. Det er da godt, jeg står under teltdugen. Det går aldrig godt, for nu ler teltopslagerne så meget, at de næste ikke kan holde på stængerne. Endelig, et par fornuftige personer får ro over tropperne. Sådan ! Sådan ! Nu kommer det !
Stænger, teltdug og pløkker er på plads. Endelig, nu står 8 telte + fællestelt flot på deres pladser og 15 mennesker sidder stile og roligt og drikker kaffe, som om intet var sket. – Men det siger jeg jer, sker det samme til næste år, går jeg i stykker ! – JEG REVNER !!!
Forfatter: Irene S. Jensen – Hørsholm Folkedanserforening/1996